København
MINI: Pensler, Pigmenter & Pinot
Dato 2. marts 2027
Tidsrum 17:00 - 20:00
Hvad: Kan du li' vin? Kan du li' akvarel og tegning? Så er du landet det rigtige sted.
Ta' en ven under armen til en krea-aften i druernes tegn. Vi skal tegne vin, både flasker og indholdet men også vin i glas, som vi selvfølgelig skal smage lidt på. Jeg køber nogle flasker hvor farven på indholdet varierer, så skal vi se om vi kan fange den med akvarellen. Det er IKKE en teknisk tung aften, mere en legeplads hvor vi maler frit og mere abstrakt.
VIGTIGT: Tag et foto, på mobilen med af din egen yndlings vino (eller den du drømmer om at smage). Og hvis du har lyst til at drikke den, er du også meget velkommen til at ta' den med. Du skal bruge billedet eller flasken til at tegne efter.
Hvem: Mine mini-kursuser for alle. Det kræver absolut ingen forkundskaber. Det er for dig, der har lyst til en hyggelig og kreativ aften og gerne vil prøve kræfter med akvarel og tegning. Så en god mulighed for at dyppe tåen - og lære lidt om min tilgang til tingene "Lehmann-style". :)
Du kan komme som helt nybegynder eller som én, der allerede tegner og maler. Jeg skal nok holde i hånden, heppe og udfordre alt efter, hvad du har brug for. Husk, hos mig kan man ikke gøre noget forkert.
Tid: kl. 17:00 til 20:00
Vi pakker sammen ca. kl. 19:45, så vi er færdige til tiden.
Der er et glas vin med i prisen – og vand på bordene
Mad er ikke inkluderet – men du er velkommen til at tage en snack med, hvis du har brug for det.
Materialer: Need to have – tjek også listen og links under Materialer i menuen.
A5/A4 skitsebog eller en A4 Akvarelblok - op til dig
Sort vandfast pen, f.eks. Uni-ball Eye Fine eller Uni Pin Fine Line
Farve: Akvarel, farveblyanter, farvede tushpenne, Neo colors eller hvad du nu har.
En akvarelpensel i en god størrelse, f.eks. str. 10 eller 12
En køkkenrulle – vi bruger SÅ meget til farvetest og til at tørre pensler af i, så ta’ din egen med!
Helt ny? Du kan evt. købe et “Lehmanns Start Kit” til en rocker go’ pris her: Lehmanns Start Kit
Er der nogen der mangler noget, låner vi af hinanden ikk'! Den der deler får mere - det gælder også vino - hæ hæ!
Din tilmelding er bindende.
Hvis du vil aflyse eller ændre dato, skal det ske senest 30 dage inden kursets start og koster et afmeldings- eller ændringsgebyr på 25% af den fulde kursuspris.