Lehmanns Start Kit

I samarbejde med min absolutte yndlingsbutik Tutein & Koch, har vi lavet et virkelig godt start kit til jer begyndere, til en rigtig god pris.
Jeg oplever ofte frustrerede begyndere der har købt materialer, der er så dårlig kvalitet, at de har svært ved at få gode resultater. Det er ikke nogen kritik, det er bare ret ærgerligt at bruge penge på gear som ikke rigtig virker. Som så meget andet i livet, får man ofte det man betaler for. 
Akvarelfarver er ikke billige, til gengæld har jeg set akvarelsæt der er 30-40 år gamle og stadig spiller max.

Sættet her indeholder:
En A5 skitsebog fra Royal Talens – min favorit. Billig og god!
En fed palette fra et af verdens bedste mærker: Schmincke – med 9 gode farver og plads til 9 af dine fremtidige yndlingsfarver (- ha, tro mig de kommer hurtigere end du ved af det)
En akvarelblok
En vandfast pen
En rigtig god pensel str. 12
En blandebakke
2 Clips
til at holde siderne i din skitsebog nede

Udover det behøver du blot at medbringe en køkkenrulle, så er du kørende.

Se Lehmanns Start Kit her: Lehmanns Start Kit
Eller endnu bedre, ta’ et smut forbi butikken i Farvergade 8, 1463 Kbh. K og spørg efter kittet. Personalet er så vidende og søde.