Lehmanns Start Kit – materialer til tegning og akvarel

Er du ny i tegning og akvarel, og er du i tvivl om, hvilke materialer du skal vælge?

Så har jeg gjort det nemt for dig.

Sammen med Tutein & Koch har jeg samlet Lehmanns Start Kit med de materialer, jeg selv anbefaler til begyndere og bruger på mine tegne- og akvarelkurser.

Du får et enkelt og godt basissæt, så du kan komme i gang uden først at skulle navigere rundt i en jungle af papir, pensler, penne og akvarelfarver.

KØB LEHMANNS START KIT

👜 Det får du i Lehmanns Start Kit

📒 A5 skitsebog fra Royal Talens

En af mine favoritter. Den er billig, god og vigtigst af alt: så fin, at du har lyst til at bruge den, men ikke så dyr, at du bliver bange for at tegne på siderne.

🎨 Schmincke akvarelpalette

En palette fra et af verdens bedste akvarelmærker.

Den indeholder 9 gode farver og har samtidig plads til 9 af dine kommende yndlingsfarver.

Og tro mig. De kommer hurtigere, end du aner.

📄 Akvarelblok

Til de tegninger og øvelser, hvor du gerne vil opleve, hvad akvarelfarven og vandet virkelig kan sammen.

🖊️ Vandfast pen

En vigtig del af mit tegnegrej.

Når du kombinerer tusch og akvarel, skal pennen være vandfast, så stregen ikke flyder ud, når du maler ovenpå.

🖌️ Pensel str. 12

En rigtig god størrelse at starte med.

Jeg anbefaler generelt en større pensel, end mange begyndere umiddelbart vælger, fordi den kan holde mere vand og gør akvarellen lettere at arbejde med.

🎨 Blandebakke

Til at blande dine egne farver og finde lige præcis de nuancer, du kan lide.

📎 2 clips

Små, men geniale.

Brug dem til at holde siderne i skitsebogen på plads, især når du tegner udenfor.

🧻 Det eneste, du selv skal have med

En køkkenrulle.

Så er du faktisk kørende.

KØB LEHMANNS START KIT

🎨 Hvorfor har jeg lavet et startkit?

Jeg møder ofte begyndere, der er frustrerede, fordi de har købt materialer, som gør det unødigt svært at få gode resultater.

Det betyder ikke, at du skal købe det dyreste af det dyreste.

Men når det kommer til især akvarelfarver, pensler og papir, kan kvaliteten virkelig gøre en forskel.

Akvarelfarver er heller ikke noget, du bruger op på en eftermiddag. Jeg har set akvarelsæt, der er 30-40 år gamle og stadig fungerer fantastisk.

Derfor har jeg sammen med Tutein & Koch valgt et sæt med gode materialer til en fornuftig pris, som du kan bruge længe.

💚 Hvem er Lehmanns Start Kit til?

Startkittet er især til dig, der:

  • er ny i tegning og akvarel
  • skal på et af mine begynderkurser
  • gerne vil undgå at købe de forkerte materialer
  • ønsker et enkelt basissæt med gode materialer
  • gerne vil give kreativt udstyr i gave
  • bare vil i gang uden at overtænke det hele

Mit bedste råd 💙

Køb ikke materialer, der er så fine, at du ikke tør bruge dem.

Det vigtigste er, at du tegner, maler, eksperimenterer og finder ud af, hvad DU kan lide.

Diasshow

Klar til at komme i gang?

Find et kursus, pak skitsebogen og kom med.

SE KURSUSKALENDER SE LEHMANNS START KIT

Ofte stillede spørgsmål om materialer

Hvilke materialer skal jeg bruge på et tegne- og akvarelkursus?

Til de fleste kurser kan du starte med akvarelfarver, en skitsebog, en pensel, sorte vandfaste tuschpenne og køkkenrulle.

Skal jeg købe dyre materialer?

Nej. Brug gerne det, du allerede har. En billigere skitsebog eller et student-grade akvarelsæt kan være et rigtig godt sted at starte.

Kan jeg bruge almindelig skitsebog til akvarel?

Ja. Den er rigtig god til øvelser og eksperimenter. Men hvis du vil opleve akvarellens muligheder med vand og farve, er rigtigt akvarelpapir bedre.

Hvilken pensel er god til en nybegynder?

En rund pensel omkring str. 8-12 er et godt udgangspunkt.

Skal min tusch være vandfast?

Ja. Hvis du bruger tusch sammen med akvarel, er det vigtigt, at den er vandfast, så stregen ikke løber ud i farven.

Hvad skal jeg bruge på Trin 2?

Ud over materialerne fra Trin 1 bruger vi blandt andet acryl markers og farveblyanter.

Hvad skal jeg bruge på Trin 3?

På Trin 3 bruger vi blandt andet Caran d’Ache Neocolor II.